Kvinde, kend din bums…

Vi er nok alle bekendte med dem og samtidig utrolig trætte af deres tilstedeværelse. Vi taler selvfølgelig om bumser.

De har det med at dukke op forskellige steder i ansigtet – men vidste I, at der faktisk kan være en forklaring på, hvilke bumser, der dukker op hvor i ansigtet? Vi har undersøgt sagen nærmere og giver jer her et overblik over, hvilke ting, der kan forårsage bumser forskellige steder i ansigtet, og hvad man kan gøre for modarbejde dem.

Urenheder i panden og på næsenheeeeej

Flere dermatologer mener, at stress især kan være med til at forårsage urenheder i T-zonen. Når vi oplever en bestemt form for stress – hvad dermatologer refererer til som “fight-or-flight stress response” – udløser kroppen en bestemt type adrenalin, der øger produktionen af olie, der giver øget risiko for udbrud i T-zonen.

Hvad du kan gøre: I stressede perioder kan du med fordel anvende en leave-on aknecreme til behandling af T-zonen for at mindske fremkomsten af urenheder.

Urenheder på kinderne kinder

Synderen bag urenheder på kinderne vil ofte være en beskidt telefon eller snavsede hænder. Alt, der rører dit ansigt i længere tid, kan potentielt tilføre snavs til dit ansigt, og dette kan være med til at tilstoppe dine porer.

Hvad du kan gøre: Rens din telefon med antibakterielle servietter – gerne dagligt. Sørg desuden for at tale i telefon via en håndfri enhed så tit som muligt for at skåne dit ansigt for snavs. Og sidst, men ikke mindst: Hold hænderne fra ansigtet – der er flere bakterier på dine hænder, end du har lyst til at vide. 😉

Urenheder på hagen hage

Urenheder på hagen og omkring kæbepartiet skyldes ofte hormonelle udsving. Derfor oplever mange kvinder, at de får flere bumser disse steder både før og under deres menstruation. Grunden hertil er, at dine kirtler i forbindelse med menstruation producerer mere olie, hvilket tilstopper dine porer og resulterer i bumser.

Hvad du kan gøre: Allerede en uge inden din menstruation kan du begynde at forebygge denne type udbrud. Vær ekstra opmærksom på huden omkring hage og kæbeparti og gør en ekstra indsats for at rense huden skånsomt samt at fugte den. Nogle dermatologer foreslår desuden, at man får en recept på p-piller, da disse i nogle tilfælde kan hjælpe med at stabilisere kroppens hormoner og derved påvirke hormonelle urenheder op til menstruationen.

Urenheder ved tindingerne tindinger

Urenheder ved tindingerne og hårgrænsen kan skyldes hårprodukter, der rammer huden fremfor hårbunden, hvilket kan tilstoppe hudens porer og give urenheder.

Hvad du kan gøre: Undgå at anvende produkter i nærheden af din pande ved eksempelvis at beskytte huden med din hånd, når du putter produkter i håret.

Urenheder omkring munden
mund

Bumser omkring munden kan skyldes din kost. Eddikebaserede madvarer kan irritere din hud og forårsage betændelse, mens fedt fra madvarer som eksempelvis chips, pizza og pommes fritter kan blokere dine porer.

Hvad du kan gøre:  Tænk over hvad du spiser. Undgå de fede madvarer og hold gerne en pause fra fed mad, hvis du oplever mange urenheder omkring munden i en periode. Husk desuden at tørre dig godt om munden, efter at du har spist, så du fjerner eventuelle madrester fra huden.

Overordnet om urenheder… 
alle-steder

Vi håber, at dette indlæg kan give jer en idé om, hvilke ting, der forårsager hvilke urenheder og hvad man eventuelt kan gøre for at modarbejde dem. Når det er sagt, skal man dog fortsat huske, at bumser kommer af mange forskellige ting, så selvom man er opmærksom på ovenstående, kan bumser og urenheder stadig fremkomme. 🙂
Vores hud og hormoner er vidt forskellige, og derfor er man samtidig nødt til at finde ud af, hvad der virker bedst for én selv. Dog er der nogle gode råd i forbindelse med pleje af huden, som de fleste kan få glæde af i kampen mod bumser:

  • Rens din hud morgen og aften. Husk at fugte efterfølgende.
  • Når du renser din hud, så husk at være blid – bumserne forsvinder ikke, selvom du renser hårdt med vatrondellen – tværtimod 🙂
  • Vask dine makeup-pensler jævnligt for at undgå bakterier. Som minimum bør de vaskes én gang om ugen.
  • Sukker er en stor synder, når det kommer til urenheder i ansigtet. Skær derfor ned på søde sager.
  • Når du vælger ansigtsrens, så vælg ud fra din hudtype fremfor din huds tilstand. I denne forbindelse kan det være en god idé at søge hjælp hos en dermatolog, der kan gøre dig klogere på din hud og derfor også fortælle dig hvilken rens og hvilke produkter, du bør bruge.

Vi håber, at disse råd kan bruges. Derudover er vi også klar over, at ikke alle urenheder er livsstilsbetingede, men også kan være hormonelle. I tilfælde af slem akne skal der eksempelvis mere til end blot en ændring af kost og renserutiner. Her kan det være nødvendigt at søge egen læge og søge om at påbegynde et behandlingsforløb med en Isotretinoin-kur.

I kan finde mere information om kuren HER.

ikke-navngivet-1_720

FALL IS COMING

fall-skin-care-totalVi kender det allesammen: Årstiderne skifter og pludselig sidder makeuppen anderledes, huden føles mega tør og håret bliver statisk. Når vejret, vores tøj og vaner ændres, ændres vores huds tilstand oftest også. Alt dette er der heldigvis råd for, man skal blot vide, hvad man skal være opmærksom på.

But dont worry! -we got you covered! 🙂

Vi har sammensat en guide til, hvad du skal være opmærksom på, når vejret skifter til efterår 🙂

God læselyst!

fall-skin-care-isangsHuden skal have ekstra meget pleje om efteråret og vinteren. Våd, kold luft udenfor og tør, varm luft indenfor er huden ikke glad for, da den bliver udtørret. Derfor er en maske / olie endnu mere vigtig på denne årstid.

Olie
En ansigtsolie kan også bruges alene eller under en dagcreme og giver huden mere fugt, end ens dagcreme kan alene. Lidt ligesom serumet, bare på en anden måde 😉 Mange olier er multifunktionelle – så som Multi Olie fra Ecooking. Du kan bruge den til at fugte tør hud, som hårkur, til barbering, som serum, eller endda til at fjerne din makeup. Den er 100% økologisk og dufter herligt af lavendel.

Maske
Ansigtsmasker kan hjælpe med exfoliering og dybdegående rensning, som stadig er vigtigt om efteråret/vinteren! Medmindre man har super sensitiv hud, er en ugentlig exfolieringsmaske perfekt til efteråret, da huden ikke kan forny sig selv, hvis der er for mange døde hudceller i vejen. Det samme gælder din dagcreme. Hvis der er for mange døde hudceller i vejen, kan din dagcreme ikke trænge lige så godt igennem huden. Så, exfolieringsmaske = win/win! Vi er selv helt vilde med YOUTH LABs Cleansing Radiance Mask, der aktivt fornyer hudens celler, exfolierer og renser i dybden. Den trækker urenheder og toxiner ud og efterlader huden frisk og ren, samt minimere porer. Og den skal kun sidde 10-15 minutter. Det er da lige til at overkomme på et ugentligt basis 😉

fall-skin-care-balance1

Dagcreme
Du vil nok opleve, at den lette fugtighedscreme, du brugte i løbet af sommeren, ikke længere giver dig den fugt, din hud har brug for. Der skal nemlig være lidt mere power i din dagcreme, nu vejrets tilstand skifter. Vær ikke bange for at bruge lidt mere fedtede cremer, selvom din hudtype er olieret – din hud har stadig brug for fugt på daglig basis! Af netop den grund er vi super glade for JorgObé’s White Tea Balancing Creme fra marts boxen. Den er nemlig multifunktionel, nærende og fugtgivende og holder huden sund og i balance – uanset hudtype. Den er udviklet til alle hudtyper og fungerer sådan, at fedtet hud får nedsat talgproduktionen over tid, mens tør hud får tilført mere dybdegående fugt. Total smart 🙂

Hårmaske
Håret bliver, ligesom huden, mere tørt om efteråret og vinteren. Mange oplever også, at den konstante veksling mellem kold og varm luft gør håret mere statisk og elektrisk. Så masser af fugt i form af conditioner, og hvis du vil være rigtig god ved dit hår, så er en ugentlig hårmaske et must. Vi elsker Inca Oil Filler Mask! Den dur til alle hårtyper, og indeholder det unikke Inka Olie, som er udvundet af den peruvianske nød. Olien er rig på jod, essentielle fedtsyrer, A – og E vitamin. Det gør hårmasken genopbyggende og berigende. Kom masken i vådt hår, og lad den sidde 10-15 min. Skyl derefter håret igennem 🙂

Håndcreme
Ligesom ansigtet er hænderne hele tiden “ude i kulden” og kan blive tørre af den kolde våde luft. Hænderne har også brug for fugt, og Balance Me håndcremen fra august boxen, er ultra-fugtgivende og indeholder bl.a. shea butter og lanolin, der beskytter og heler tørre hænder. Vi er vilde med at den kommer i en fin lille håndtaske-venlig størrelse, og det er kun et plus, at den har vundet hele tre beauty-awards 😉

fall-skin-care-lipbalm

Lip balm
Når ens hud bliver tør om efteråret, går det som regel værst ud over ens læber. Derfor er det super vigtigt at være på forkant med en god lip balm. Det er nemlig nemmere at forebygge end at reparere tørre, sprukne læber. Så en fast lip balm i taske er et absolut must-have efter vores mening. 🙂 Vi har marts boxens Lip Balm fra Ecooking i vores taske, og den er både plejende og beskyttende, og samtidig efterlader den dine læber bløde og glansfulde. Og så dufter den dejligt af mynte 🙂

Har i andre gode råd til efterårs-hudplejen? 🙂

ikke-navngivet-1_720

Beautyshelfie med skønhedsblogger Nuria Blum

Vi har været en tur hjemme hos skønhedsblogger Nuria Blum og fået lov til at få et smugkig i hendes beauty-gemmere 😉

Nuria blogger til dagligt om makeup og skønhed, så her har vi altså med en dame at gøre, der har rigtig godt styr på dét med beauty! Lad dig inspirere på beauty-fronten og se, hvilke makeupprodukter Nuria sværger til til daglig:

6

7

5

2

3

1

4Hvis I vil se mere til Nuria, kan I besøge hende på hendes blog HER eller finde hende på Instagram HER.

Tusinde tak til Nuria for lave beautyshelfie med os <3

ikke-navngivet-1_720